tirsdag den 27. april 2010

fredag den 2. april 2010

Taxit – Nu 100% musisk selvforsynende!

Først begyndte vi at skrive vores egne sange.

Så lavede instruerede/filmede/redigerede vi vores egne musikvideoer

Og nu indspiller vi så selv, i vores nye hjemmestudie!


Det har længe været en målsætning for os, at kunne indspille vores egne sange. Dels ville vi kunne gøre det i vores eget tempo, uden at være afhængige af diverse studier, men også, fordi det kan være en stor hjælp til sangskrivningsprocessen at kunne genhøre sine egne sange, for derefter at skabe sig et overblik over hele herligheden!


Derfor kan vi nu også love, at det ikke kan vare længe, inden der kommer nyt fra os. Vi har indspillet to nye sange ”Nightbird” og ”Starfall”. Forhåbentligt får vi også snart skudt en ny musikvideo. Vi håber, at det vil blive taget godt imod!


Så stay tuned – Det vil du blive glad for

tirsdag den 9. marts 2010

Taxit – En rejse til Aalborg. En rejse til Taxits sjæl.

Denne blog er nedfældet i en gammel rød Volkswagen på vej til Aalborg. Turen til the nordjyske er kommet i stand, efter Søren Holms gamle basforstærker er gået død. Derfor skal den til specialist, så vi kan få sparket gang i skidtet igen.

Men denne tur sætter gang i minderne. For turen på motorvejen er gerne noget vi gør sammen. Hvis en har et ærinde, jamen så tager hele flokken med. En slags musikalsk solidaritet, da det jo måske selv på et tidspunkt er en, der har et ærinde i en fjern musikforretning. Dette er faktisk kernen ved at spille i et band. Man støtter og hjælper hinanden, hvor man kan, idet man selv kan komme i en lignende situation.


På en sådan tur, får man også snakket om de mest mærkværdige ting. Om den flotte bil, der kørte forbi, om et ærinde man har i Silvan på vejen, en diskussion af velfærdssystemet og planlægningen af fødselsdags-fester. En rejse til Aalborg er mere end bare en kedelig og grå tur. Det er en tur ind i sjælen, til kernen af bandet. Et bands sjæl afhænger af personerne, der alle bidrager bidraget med et lille stykke, der sammen går op i én højere enhed – én fælles sjæl. Derfor må man aldrig undervurdere værdien af en sådan tur. Den kan være ligeså god som enhver team-building-tur med en ex-soldat, der hedder Lars.

Det er vigtigt at huske på, at der i morgen er atter en dag. Om den også fører os til Aalborg vides ikke, men det skal i hvert fald nok gå. Og det er nemli’ det!

lørdag den 6. marts 2010

Tilbage til øvelokalet

Så blev vi endelig færdige med indspilningen efter en lang periode i studiet; det færdige materiale står klar inden længe. Vi vil ligeledes også have musikvideoer klar til numrene.

Endvidere blev marts måned også startskuddet for TAXIT TV, hvor vi løbende vil bringe nyheder og reportager omkring bandet. Her vil vores nyeste musikvideoer også blive uploadet når de er færdige. Foruden TV, vil siden også indeholde denne blog, som ligeledes vil blive uploadet til vores "Blogger" - (http://taxitband.blogspot.com/).

Vi føler efterhånden at synergien mellem vores internetsider er blevet ret god; vi kan dog kun opfodre til at besøge Taxit.dk. Herfra vil du bevæge dig gennem Taxit's tværmedielle univers og tilsidst blive en rigtig Taxit fan. Ønsker du ikke at deltage i dette påfund, kan du med god samvittighed besøge os på Taxit.dk, Facebook eller MySpace.

Som altid er vi i fuld gang med at skrive nyt materiale, så vi kan give den fuld gas til sommerens koncerter.

Nu skal det også være slut med dette indlæg, for som man siger "Naturen har givet mennesket én tunge, men to ører, for at vi skal høre dobbelt så meget, som vi siger.

mandag den 22. februar 2010

Taxit: Når alt går op i en højere enhed – Nyt materiale, studiet og TV!


1. Blog – Hurra, så går startskuddet for denne blog. Her vil vi blogge om alt mellem himmel og øvelokale. Så frigør 5 i din tidsplan, sæt dig ned og nyd en god blog, eller i hvert fald en blog, fra Taxit!

Vi er idioter til at planlægge. Det er et faktum, og det gælder for alt hvad vi har med at gøre. Derimod er vi særdeles gode til at få storslåede idéer! Og dem har vi faktisk fået en hel del af, her, hen over vintermånederne. Nu er vi alle fem meget stille og ydmyge, men tre af idéerne er faktisk så gode, at de fortjener at blive nævnt i denne blog!
1. Nyt materiale: Vi har fået skrevet og komponeret et par nye sange, og vi går faktisk rundt og er slemt stolte af os selv. Janteloven hersker dog i Højslev, så det er selvfølgelig ikke noget vi sådan går og råber op om. Trætte, udmattede, nedslåede, knuste og nedkørte efter ½ times øvning, fik vi en kollektiv idé – de skulle da indspilles, gu’ sku’ de så!
2. Indspilning: Og så fik vi taget kontakt til Twilight Studios, og der var mulighed for et besøg i vinterferien. Selvom vi kom lidt for sent ud af døren (planlægningen, you know) så fik vi indspillet nogle nye singler. De er forhåbentligt snart klar til offentliggørelse, men mere om det senere!
3. Taxit-TV: Da vi både har lavet forskellige videoblogs, musikvideoer og lignende, har vi besluttet os for at samle det hele på ét sted. Derfor kan vi med stolthed i stemmen sige, at TAXIT-TV går i luften den 1-3-2009. Her vil man kunne se alle tidligere videoer + en masse nye spændende indslag. Det hele vil kunne findes på /www.taxittv.dk/
Et gammelt ordsprog siger, at ”Natuglen tuder hyppigere om vinteren”. Om det er sandt vides ikke, men det her er i hvert fald enden på den første Taxit-blog . So long!
//Taxit//

tirsdag den 16. februar 2010

Taxit i studiet

Den 17. februar går Taxit i studiet. Denne gang for at indspille 2 nye numre, samt optage nye musikvideoer. Alt materiale bliver tilgængeligt på internettet.
www.taxit.dk
www.taxittv.dk