Denne blog er nedfældet i en gammel rød Volkswagen på vej til Aalborg. Turen til the nordjyske er kommet i stand, efter Søren Holms gamle basforstærker er gået død. Derfor skal den til specialist, så vi kan få sparket gang i skidtet igen.
Men denne tur sætter gang i minderne. For turen på motorvejen er gerne noget vi gør sammen. Hvis en har et ærinde, jamen så tager hele flokken med. En slags musikalsk solidaritet, da det jo måske selv på et tidspunkt er en, der har et ærinde i en fjern musikforretning. Dette er faktisk kernen ved at spille i et band. Man støtter og hjælper hinanden, hvor man kan, idet man selv kan komme i en lignende situation.
På en sådan tur, får man også snakket om de mest mærkværdige ting. Om den flotte bil, der kørte forbi, om et ærinde man har i Silvan på vejen, en diskussion af velfærdssystemet og planlægningen af fødselsdags-fester. En rejse til Aalborg er mere end bare en kedelig og grå tur. Det er en tur ind i sjælen, til kernen af bandet. Et bands sjæl afhænger af personerne, der alle bidrager bidraget med et lille stykke, der sammen går op i én højere enhed – én fælles sjæl. Derfor må man aldrig undervurdere værdien af en sådan tur. Den kan være ligeså god som enhver team-building-tur med en ex-soldat, der hedder Lars.
Det er vigtigt at huske på, at der i morgen er atter en dag. Om den også fører os til Aalborg vides ikke, men det skal i hvert fald nok gå. Og det er nemli’ det!