tirsdag den 9. marts 2010

Taxit – En rejse til Aalborg. En rejse til Taxits sjæl.

Denne blog er nedfældet i en gammel rød Volkswagen på vej til Aalborg. Turen til the nordjyske er kommet i stand, efter Søren Holms gamle basforstærker er gået død. Derfor skal den til specialist, så vi kan få sparket gang i skidtet igen.

Men denne tur sætter gang i minderne. For turen på motorvejen er gerne noget vi gør sammen. Hvis en har et ærinde, jamen så tager hele flokken med. En slags musikalsk solidaritet, da det jo måske selv på et tidspunkt er en, der har et ærinde i en fjern musikforretning. Dette er faktisk kernen ved at spille i et band. Man støtter og hjælper hinanden, hvor man kan, idet man selv kan komme i en lignende situation.


På en sådan tur, får man også snakket om de mest mærkværdige ting. Om den flotte bil, der kørte forbi, om et ærinde man har i Silvan på vejen, en diskussion af velfærdssystemet og planlægningen af fødselsdags-fester. En rejse til Aalborg er mere end bare en kedelig og grå tur. Det er en tur ind i sjælen, til kernen af bandet. Et bands sjæl afhænger af personerne, der alle bidrager bidraget med et lille stykke, der sammen går op i én højere enhed – én fælles sjæl. Derfor må man aldrig undervurdere værdien af en sådan tur. Den kan være ligeså god som enhver team-building-tur med en ex-soldat, der hedder Lars.

Det er vigtigt at huske på, at der i morgen er atter en dag. Om den også fører os til Aalborg vides ikke, men det skal i hvert fald nok gå. Og det er nemli’ det!

lørdag den 6. marts 2010

Tilbage til øvelokalet

Så blev vi endelig færdige med indspilningen efter en lang periode i studiet; det færdige materiale står klar inden længe. Vi vil ligeledes også have musikvideoer klar til numrene.

Endvidere blev marts måned også startskuddet for TAXIT TV, hvor vi løbende vil bringe nyheder og reportager omkring bandet. Her vil vores nyeste musikvideoer også blive uploadet når de er færdige. Foruden TV, vil siden også indeholde denne blog, som ligeledes vil blive uploadet til vores "Blogger" - (http://taxitband.blogspot.com/).

Vi føler efterhånden at synergien mellem vores internetsider er blevet ret god; vi kan dog kun opfodre til at besøge Taxit.dk. Herfra vil du bevæge dig gennem Taxit's tværmedielle univers og tilsidst blive en rigtig Taxit fan. Ønsker du ikke at deltage i dette påfund, kan du med god samvittighed besøge os på Taxit.dk, Facebook eller MySpace.

Som altid er vi i fuld gang med at skrive nyt materiale, så vi kan give den fuld gas til sommerens koncerter.

Nu skal det også være slut med dette indlæg, for som man siger "Naturen har givet mennesket én tunge, men to ører, for at vi skal høre dobbelt så meget, som vi siger.